Slide background
Slide background
Slide background

Hjælp til alle

Hos os tilbyder vi hjælp til alle

FEGU Læseskolen tilbyder hjælp til alle børn og voksne, som har behov for lektiehjælp, eller som har læse-staveproblemer. Vores speciale er dansk og engelsk, men vi hjælper også gerne med matematik og andre emner, hvor der er indlæringsvanskeligheder. Har du svært ved at læse eller skrive dansk? Er engelsk for svært?

Lektiecafe eller lektiehjælp?

Med den nye skolereform er der indbygget en lektiecafe på folkeskolerne for alle klassetrin. Vi har hørt mange forskellige meninger og set forskellige resultater med denne ordning.

For de børn der kan følge med i klassen, virker det sikkert udmærket at de kan sidde og lave deres lektier på skolen så de ikke behøver at lave dem hjemme. Men hvad med de børn der har svært ved at følge med i klassen – for ikke at tale om dem der er helt fortabt? Denne kategori får stadig ikke den hjælp de behøver.

Det er hverken skolen eller lærernes skyld, det er simpelthen et spørgsmål om hvor meget opmærksomhed et barn har brug for for at lære at læse, stave eller forstå matematikken.

Vi ser hele tiden eksempler på børn der bare er som tabt ud af systemet. Der er for mange børn i klassen og på lektiecafeen til at de kan få den hjælp de behøver – 5 eller 15 minutter er ikke nok! På FEGU Læseskole i Odense kan de få den hjælp og opmærksomhed de behøver.

Den intensive lektiehjælp giver dem den opmærksomhed de behøver. Her er barnet ikke bare et nummer i en stor klasse. Det er et barn med udfordring der kæver personlig interesse og hjælp, og det giver vi.

Læs nogle elevers beretninger her:

Lektiehjælp med engelsk

"FEGU Læseskole har hjulpet mig meget med engelsk. Jeg er glad for, at jeg har lært det helt fra grunden, og at jeg har lært så meget grammatik. Nu føler jeg mig meget mere sikker i skolen. Jeg kan forstå engelske tekster og kan forstå, hvad min lærer siger til klassen, når han fortæller på engelsk. Jeg er meget overrasket over all de forskellige måder, man kan lære tingene på i FEGU. Man får brugt alle sanserne, man lytter, læser og laver ting i ler. Jeg elsker at gå til engelsk hos Jude. Hun er en rigtig god lærer og er super sød. Engelsk i FEGU har gjort mig så glad og min hverdag meget nemmere.
- Cecilie"

"Inden jeg startede til engelskundervisning hos Jude, havde jeg vanskeligheder med at udtrykke mig på engelsk. Efter tre måneders forløb oplevede jeg en klar forbedring - både mundtligt og skriftligt, hvilket også kan ses på mine engelskkarakterer! (Jeg har lige fået 10 i både mundtligt og skriftlig engelsk, og min lærer sagde, at jeg var tæt på 12 i skriftligt.) Undervisningen tilrettelagde vi sammen, så den passede lige til mig og mine behov. Udover at jeg lærte en masse, var det også rigtig hyggeligt. Selv efter en lang skoledag i gymnasiet oplevede jeg det ikke som en ekstra belastning - jeg gik i stedet derfra med en ekstra portion selvtillid.
- Anne, december 2012"

"Da jeg startede var jeg rigtig ked af at have engelsk i skolen. Jeg var bange for hvis jeg skulle læse højt for klassen, og jeg kunne ikke udtale de mest almindelige ord. Men nu syntes jeg at engelsk er rigtig sjovt, og jeg er ikke mere bange for engelsk i timerne. Jeg er kommet op på niveau med de andre og endda lidt over.
- Julie, februar 2013"

"Det er første gang i 3 år, at Julie har haft succes med engelsk!

  • - Julies mor"
  •  

    "Det er sådan noget, der varmer og giver mod på at fortsætte med at hjælpe de unge mennesker. Før Julie kom til os, var engelsk helt hen over hovedet på hende. Nu er hun på niveau med klassen. Helene, der er en af mine elever i engelsk, kom hen og fortalte mig, at da hun for nogle uger siden startede undervisninger her, kunne hun dårlig nok bestå skolens prøve i engelsk, men i denne uge fik hun 7 til prøven. Jeg synes, det er vidunderligt at se eleverne forbedre sig på den måde.
    - Jude"

    Lektiehjælp med dansk

    "FEGU Læseskole Odense er en fantastisk hjælp for vores søn, som havde meget store læsevanskeligheder. Han har nu været i gang hos FEGU i ca. et halvt år, og er tæt på at være på niveau med sine klassekammerater i Folkeskolen. - Trine S.M.

    "Jeg vil rigtig gerne sige noget om Jacobs fremskridt i dansk. Da han startede hos dig i FEGU Læseskole Odense, havde han store vanskeligheder med stavning, han stavede som ordene blev hørt. Læsningen var ikke dårlig, men kunne sagtens forbedres. Han er nu blevet rigtig god til at stave korrekt, og han staver nu alderssvarende for det klassetrin, han går på. Jeg er også meget imponeret over, hvor meget bedre han også læser nu – dette gælder også svære ord. Han læser rask væk, og det er jo rigtig dejligt. Dette gør, at han i dag er rigtig glad for faget Dansk i skolen.
    - Vh. Susanne