Lad din glarmester sætte dine glas op
Hvis man søger på en uddannelsesbeskrivelse af, hvad en glarmester skal kunne klare, så bliver ruder, glas og andet da nævnt som noget af det første, men derefter bliver det også nævnt, at en glarmester – mellem linjerne – ikke skal være pylret, og direkte sagt, nævnes det, at man ikke skal lide af højdeskræk.
Og det er der også en vis sandhed i, for i lighed med vinduespudserne, så skal der jo ordnes noget med vinduer ofte oppe i højde højder. Vinduespudserne tager sig jo af de ruder, som glarmesteren har sat op i samme højde.
Men hvor vinduespudserne har et rytmisk arbejde, man ofte kan køre på rutinen, så skal glarmesteren balancere materialer, holde øje med sig selv og andre, materialer, tænke på vejret og meget mere, når der skal sættes en rude i – og ikke to opgaver minder om hinanden.
Man er ofte ude for, at ruden måske ikke passer, at man skal ordne nogle lister, at man må starte forfra, og atter er man da heldig, at alt bare spiller i første forsøg.
En glarmesters opgave består nemlig i en hel del forberedelse, hvor man nede på jorden måler op, skaffer glassene og sørger for at pakke det nødvendige udstyr, man skal have med på opgaven.
Som glarmester skal man nemlig have ikke for meget, men heller ikke for lidt udstyr med på arbejde, for hvis der er for meget, kan det komme i vejen for arbejdet, og tager man for lidt med, så er der en hel del spildtid ved at skulle ned i jordhøjde igen og hente det i bilen eller måske helt hjem til lageret for at hente det.
Selvfølgelig er der mange vinduesopgaver, som bliver klaret i jordhøjde, men der er mindst lige så mange tjanser, der skal ordnes højt oppe, så det er mest den slags, man skal indstille sig på fra start, hvis man vil være glarmester.
