Er champagne kun for de fornemme?
Hvad ser du lige for dig, når vi nu skal til at tale om champagne?
De fleste forestiller sig nok nogle flotte cocktailfester, hvor man skænker champagne op til de deltagere, der er i fine og dyre kjoler, hvor de har betalt for at deltage.
Måske tænker man retur til overdådige fester for flere hundrede år siden, hvor folk virkelig var ulasteligt klædte, og man gjorde meget ud af at nyde de dyre dråber.
…eller også ser man sportsstjerner være lemfældige med de dyre dråber, når de tømmer en hel flaske ved at lade det bruse udover dem selv og de andre på podiet.
Mange betragter det da derfor også som perler for svin, når man serverer dyr eller god champagne som Veuve Clicquot for almindelige mennesker som velkomstdrinks eller ved underlødige fester.
Hvem har ret til at drikke champagne?
Nu er champagne da noget, som er gået hen og blevet allemandseje, da de fleste kan have råd til at købe og dermed drikke det, selvom der skal en del til, før man har lov til at kalde det ægte champagne.
Men bare fordi noget er blevet mere tilgængeligt, er det så ensbetydende med, at man nyder det på samme måde?
Kan man kende forskel på netop en Veuve Clicquot eller en billig kopi?
Det er vel lige meget. For så længe man har købt champagnen, så kan man gøre ved den, hvad man vil.
Men der er nok nogle producenter, der søger at tiltrække et bestemt klientel og gøre det til noget eksklusivt for de udvalgte.
Men når man forsøget at gøre noget til en lukket klub, så har det nogle gange den modsatte effekt, at andre og almindelige mennesker gerne vil have den samme status, så de søger efter det – uden egentlig at lære det at kende.
Men når det er din champagne, så er du fri til at gøre med den, hvad du vil. Så længe det er lovligt.
