Vær opmærksom på dine stress symptomer – det kan redde dit liv
Stress er en af de helt store folkesygdomme, som kan gå hen og blive decideret invaliderende. Ingen kan vide sig sikre, når det kommer til stress – og derfor bør du være opmærksom på, om du er i farezonen for at udvikle stress.
Hvordan ved jeg, om jeg er ramt af stress?
Det kan godt være vanskeligt at vide, om man er ramt af stress. Et af de vigtigste karakteristika ved stress er nemlig, at man mister evnen til at mærke sig selv – fysisk såvel som psykisk. Derfor sker der desværre ofte det, at stress når at gøre alvorlig skade på krop og sind, førend den bliver opdaget og adresseret ved stress behandling. Og af samme grund bør du være ekstra agtpågivende over for særlige symptomer.
Blandt de mest almindelige symptomer på stress finder vi søvnbesvær og søvnløshed, manglende evne til at fokusere og koncentrere sig, tab af hukommelse (man glemmer aftaler og forehavender) samt øget irritabilitet, nedsat sexlyst og konstant træthed og mangle på såvel motivation som overskud. Måske har du en tendens til at vifte disse symptomer bort med en undskyldning om at du nok bare er træt på gund af travlhed og en pakket hverdag. Men det er faktisk vigtigt, at du tager disse symptomer alvorligt. De kan nemlig være stress symptomer – og hvis de fortsætter over mere end et par uger, bør du faktisk søge professionel hjælp.
Det samme gør sig gældende, hvis der samtidig optræder fysiske symptomer så som smerter i hoved og i mave, forstyrret fordøjelse (diarre afløst af forstoppelse i lange perioder), lejlighedsvis følelsesløshed i dele af kroppen, hjertebanken, forhøjet blodtryk og for hurtig puls. Du kan opleve panik anfald, hvor du ikke føler, at du har kontrol over din egen krop. Og dette er tegn på, at din stress er ved at få godt og grundigt fat.
Du bør få fat på en erfaren stressbehandler, som kan hjælpe dig tilbage på det rette spor igen. Læs mere på angsekspert.dk