Hvor autentisk bliver en italiensk restaurant herhjemme i Danmark?
Man kan lave italiensk mad hjemme i ens køkken.
Eller, det vil sige, man efterligner jo en italiensk opskrift, som man måske har fundet på nettet, men man kan jo ikke altid bruge italienske råvarer fra Italien, da de ville have mistet deres saft og kraft, hvis man skulle have dem sendt fra Italien til Danmark. Det skal jo helst være friskt.
Der er jo også dem, der mener, at man ikke kan lave italiensk mad, hvis man ikke har præcist de samme redskaber, ovne med videre, som de har i Italien.
Endnu videre har man jo også dem, der siger, at det kun er italienere, der kan lave ordentlig italiensk mad, fordi de er opvokset med det, så det skal helst være italienere fra Italien, der laver den slags – men udflyttede italienere kan måske savne deres hjemland så meget, at de gør en ekstra dyd ud af at forsøge at genskabe deres køkken end dem, der er vant til den, når de får den til dagligt.
Hvornår er man egentlig rigtig italiensk med maden?
Så ser man jo steder herhjemme, hvor man reklamerer med, at man serverer italiensk mad, og den strømning med italienske ting strømmede virkelig ind over landet for en del årtier siden, hvor danskere havde mere råd til at rejse ud – og nu ville de gerne have et stykke af udlandet med hjem.
Derfor blev det eksotisk med specielt det italienske og franske køkken, så man inviterede hinanden ud på sådan nogle restaurationer, når man skulle genopleve ens ferietur.
Men når man så ser nogle af disse italiensk restaurationer, så er der måske ikke en eneste italiener ansat.
Men er det et problem?
For en italiener, der er født i Italien, er måske ligeglad med at lave mad fra bunden, mens en udlænding virkelig har studeret det italiensk køkken og sat sig ind i det.
Således skal man måske ikke være så bange for, om man får “den ægte vare”, selvom der ikke er italienere bag disken.
