Er det stil at få opført en stor gravsten eller ej?
I specielt de sydlige lande går de meget op i at markere døden, og de bruger mange penge og tid på gravmæler, hvor man endda kan støde på hele mausoleer – og de behøver endda heller være at finde på selve gravstederne!
Den slags kan være private, man man kan også støde på dem mange andre steder, hvor de er opført som mindesmærker eller lignende, specielt hvis det har været kendte mennesker eller helgener.
Så meget går vi ikke op i døden herhjemme, og den skal helst være reserveret til de steder, hvor man opsøger den, end at man kan blive mindet om den ved bare at køre eller gå rundt.
Derfor kan det formentlig også provokere den almindelige dansker, når man ser store gravstene med ornamenter og store inskriptioner, når man er på besøg i de sydlige lande, for det er ikke almindelig skik i Danmark.
Så kan man være bekendt at gøre det alligevel?
Man skal vælge den gravsten, som man har lyst til
Man kan virkelig se på gravsteder, at vi i Danmark lever efter Janteloven, for mange af de her gravstene er ens, og det er mere, hvis det er et ungt menneske, der døde tragisk, at man virkelig kan se, at der er gjort noget ud af gravstenen, men det er nok også fordi, at den er ny, og der stadig kommer sorgende til med blomster.
Selv med tidligere kendte mennesker har man de samme ting som ved stort set alle andre gravstene: Hvornår man er født, død; eventuelt profession og så et lille mindeord.
Så man skal virkelig overveje, om man vil gøre meget ud af sin gravsten på Lolland for at tage dette som et eksempel, for hvis man bruger mange penge på det, så vil andre folk nok mere tænke, at man kaster om sig med penge for at vise, hvem man var, eller hvem man var i familie til, siden man har råd til den slags, end for at vise, at man rent faktisk savner vedkommende som pårørende.
Men hvorfor også tænke på, hvad andre tænker i den sammenhæng?
