At være en selvlært murer
Der findes stadig professioner derude, som er kommet af en braggrund, hvor man måske forsøgte sig frem og så, hvordan man klarede sig, og så rettede man sig til, indtil man var god til det og decideret mestrede det, så man kunne kalde sig mester i det – såsom at være en murermester.
Nogle gange var man måske lidt i lære, og der findes da nok stadig en god sjat murere, der arbejder aktivt endnu, som kommer fra en baggrund, hvor man blev udlært via mesterlære og havde på skrift, at man var udlært ved at have stået i lære ved det givne firma.
Men stadig kan der være nogle murere derude, som har lært det hele selv og har klaret sig gennem livet på den måde – og det ser man da også gentage sig nu om dage.
Dette hænger blandt andet sammen med, at der er mangel på arbejdskraft på de områder, hvor man skal bruge arbejdere, der laver noget specifik såsom at være el-mand, en tømrer eller – netop – en murer.
De skal lave alt fra omfattende til specifikt arbejde, hvorfor man kan finde dem i afstøbninger, hvor de arbejder som murer i hele Danmark, murer på opgaver i udlandet eller som mere specifikt: murer i Frederikshavn.
Men stadig opfordrer man dog folk til, at de får sig en uddannelse, når de skal gå i den håndværksmæssige retning, men det er da klart, at hvis man kan klare sig på lige fod med de andre mennesker, der er uddannede og arbejder i samme profession, så skal man da ikke blive holdt tilbage af janteloven.
Måske ligger man så inde med en nagende mistillid om, at man ikke bliver betragtet af de andre i firmaet som lige så meget værd, men hvis man kan klare sig og have en karriere kørende og stadig lande arbejde og blive ansat – og for den sags skyld stadig have en fagforening og en a-kasse – så skal man da bare drøne derud.
Det er jo ens egen forsigtighed, der gør, at man holder sig tilbage i sidste ende.
