Ved usikkerhed på tidsregistrering: Gentag forsøget
Ved du egentlig, hvornår man siger, at et forsøg og en tese er ved at være beviselig og ikke bare foretaget ved held?
Det er, når man kan lave den samme opsætning og gentage forsøger med de samme eller stort set tæt på de samme resultater, som da man lavede forsøget første gang, og når man de næste gange laver dem.
Den viden burde man overføre til andre områder af verden, når man er i tvivl om, hvorvidt man har gjort tingene korrekt.
Vi er for ofte dovne eksistenser, der forsøger at springe over, hvor gærdet er lavest, så hvis man for eksempel taler om at lave tidsregistrering, hvor man skal være ret så sikker på, at den metode man fremadrettet vil benytte til at lave tidsregistrering, at den faktisk virker, så er man nødt til at tjekke efter, at den måler nøjagtigt.
Oplever man en smule usikkerhed, eller føler man, der er nogle fejlmarginer ved målingerne, som ikke skyldes ens egen måling – eller netop gør – eller der er problemet med udstyret eller en kombination af menneskelige indspark og udstyret, så er det med at tilpasse de begge, til de virker.
I praksis handler det egentlig om, at man prøver igen, når man føler, at tidsregistreringen bliver lavet forkert, også selvom det måske bare føles som en lille usikkerhed.
Men man er træt, udkørt og havde ikke sat sig for at gentage den måling, så man sjusker enten med tallene eller dropper helt at lave en ny måling.
Problemet med den slags er bare, at det ofte viser sig, at det ikke er udstyret selv, der skaber forviklinger – eller ligefrem ulykker – det er menneskelige fejl, dovenskab eller forkert sammensætning, der kreerer problemer.
Nogle gange er oddsene for problemer astronomiske små, men siden de kan lade sig gøre, så skal de rettes til, når tvivlen melder sig.
