Professionel behandling af afhængighed på misbrugscenter

11 October 2018 Astrid Pedersen

editorial

Når en afhængighed har udviklet sig til et decideret livsødelæggende misbrug – hvad end der er tale om ludomani, alkoholisme, eller et stof- eller pillemisbrug – er det vigtigt, at der tilrettelægges et behandlingsforløb, som har til sigte at få den misbrugsramte ud af selve afhængighedstilstanden. Hertil er det ikke tilstrækkeligt at fjerne substansen (for eksempel alkohol, medicin, hash eller andre hårde stoffer) fra vedkommendes liv. Afhængighedens psykologi fungerer således, at disse substanser er en form for sutteklud, som den misbrugsramte bruger som et middel til virkelighedsflugt. Når livet gør alt for ondt, er det oplagt at ty til spil, stoffer, alkohol, sex eller anden form for adspredelse. Der er en grund til, at udtrykket ”at drukne sine sorger” er vidt udbredt – for det er faktisk lige præcis dét, man gør.

En vellykket misbrugsbehandling tager udgangspunkt i den misbrugsramtes personlige forhold og de individuelle livsvilkår, som vedkommende har med i bagagen. Målet er at give det enkelte menneske redskaberne til at kunne takle modgang uden atter at falde i misbrugsfælden igen, og samtidig erkende sin tendens til – og disposition for – afhængighed. Denne form for behandling og terapi genopbygger mennesket, og giver det livsmodet og styrken tilbage.

Effektiv behandling af afhængighed og misbrug efter Minnesota modellen

På Behandlingscenter Stien kan misbrugsramte fra alle samfundslag og med alle typer misbrug få behandling og terapeutisk vejledning i trygge rammer og naturskønne omgivelser. Her er tid, ro og overskud til såvel refleksion som fremadrettet fokus på genopbygning af en sund livsstil og en levedygtig strategi for en tilværelse uden misbrug og afhængighed. Misbrugsbehandling hos det danske misbrugscenter Behandlingscenter Stien baserer sig på Minnesota modellen – en anerkendt og gennemprøvet metode, som oprindeligt er udviklet til behandling af alkoholisme, og som siden er blevet tilpasset, således at den kan anvendes som behandlingsform for alle typer misbrug. Du kan læse mere om misbrugsbehandling på behandlingscenter-stien.dk

More articles

05 December 2022

Hvad er tapas?