Når chefen ser lidt for godt til dig som chef
Vi sætter lige et scenarie op først: du er ansat som smed Randers, hvor der er nogle andre kollegaer ansat, en sekretær og måske en lærling.
Du er vellidt blandt de andre kollegaer, og du hjælper altid til, når du ikke har noget at lave, og du yder lige den ekstra service for kunderne uden ekstra beregning, uden at det kommer til at blive en udgift for firmaet på kort sigt.
Og på lang sigt fører det også gode anbefalinger med sig, så flere mennesker tilvælger dette smedefirma i Jylland.
Lærlingen tager du også tit med ud på arbejde, hvor vedkommende får noget praktisk erfaring end bare at kigge på.
Kort sagt: alle kan lide dig, og du får et smil frem på læberne hos både kunder og ansatte ved din blotte tilstedeværelse. Flere af de andre siger faktisk, at du lyser deres dag op og gør, at de glæder sig til møde på arbejde.
Så sker der bare det, at chefen også får et godt øje til dig, og det er ikke kun på baggrund af de andre omtale af dig direkte og indirekte.
Derfor har mester udnævnt dig til månedens medarbejder ikke bare en gang, men flere gange, du får endda en lønforhøjelse, som du ved et uheld kom til at nævne for de andre kollegaer.
Chefen tager dig altid med på besyv med besværlige opgaver, selvom du ikke er den ældste ansat i firmaer eller har været der længst tid.
Faktisk synes folk, du er ved at få et lidt for tæt forhold til chefen. Den slags kan bare være svært at få øje på selv, når man glædes over al den ros.
Derfor kan det være vigtigt at minde sig selv om, at man skal holde en professionel distance til ens chef og huske på, at man er ansat og ikke selv chef.
Dette kan man sagtens sige til chefen på en pæn måde.
