Flexleasing – hvordan finder jeg en køber til min leasingbil?

11 September 2020 Camilla Skøtt

editorial

Du har kørt rundt i en lækker, leaset bil de sidste tre år, og nu hvor kontrakten er ved at udløbe, skal du enten købe bilen eller anvise en anden køber – men hvordan pokker finder du en, der vil købe din bil?

Flexleasing er en formidabel løsning for dig, der gerne vil køre rundt i din drømmebil enten privat eller i virksomhedsøjemed, men der følger en enkelt ulempe med aftalen; du skal selv købe bilen ved udgangen af kontrakten eller anvise en anden køber.

Du har med stor sandsynlighed ikke lyst til at købe bilen selv, da du så mister den fordel der følger med leasing; nemlig at du kan skifte bilen ofte og desuden holde en forholdsvis lav månedlig ydelse.

Det betyder, at du skal finde en køber til din bil, men hvordan gør du det?

Få hjælp fra professionel side

Inden du overhovedet beslutter dig for at lease en bil, er det en god idé at undersøge leasingmarkedet. Er der en eller flere udbydere, som tilbyder at hjælpe dig videre med bilen, når aftalen ophører? Det er ikke usandsynligt, at din leasingudbyder har et stort netværk af potentielle købere, og det er langt lettere for dig at udnytte det end at finde en køber selv.

Ønsker du en aftale af ovenstående kaliber betyder det måske, at du forpligter dig til at lease endnu en bil – men er det ikke også hele idéen med at lease i første omgang?

Har du valgt leasingselskab uden at overveje ovenstående, og står du nu med en bil, der skal videreformidles, kan du undersøge, om der findes et leasingselskab, der kan hjælpe dig mod at du leaser din næste bil hos dem. Det er ikke usandsynligt, og det kan sagtens være en god løsning for dig også – du slipper i hvert fald for at bekymre dig om salget.

More articles

05 December 2022

Hvad er tapas?