Der er ikke noget bedre end skattejagt til børnefødselsdagen!
Når du selv ser tilbage på de børnefødselsdage, du kan huske fra, da du var lille, hvad husker du så ud over, at der skulle gives gaver til fødselaren, og vedkommende pustede lys ud?
Måske kan du huske nogle selskabslege såsom at sætte halen på æslet, dykke efter æbler i en balje med vand og tage dem op med munden eller spille rundbold.
Men hvis du skal være helt ærlig, så var det vel skattejagt til børnefødselsdagen, som mange håbede på, var en del af arrangementet, og man ønskede selv, at ens forældre arrangerede det samme til ens egen børnefødselsdag.
Det indeholdt jo netop alle de ting, som man selv var vild med og ikke kunne få nok af den gang: En gemmeleg, det uventede, spændingen ved at lede, tyde sporene og endelig finde den store skat – som helst skulle være noget guf eller slik, som alle fik godt af.
Nogle gange var der også en gave mere til fødselaren, nogle gange fik de hurtigste de bedste skatte, men andre gange var der bare nok af det hele til alle.
Desto længere tid og flere spor der var i den skattejagt, desto bedre føltes den at være, fordi man snakkede om den bagefter, hvordan man tolkede sporene, hvordan man kom omkring i krinkelkroge og ledte steder, som man måske aldrig havde set før.
Så var der konkurrence-elementet i det, om man så var alene om det, eller man var delt op i gruppen, og nogle gange var der også falske ledetråde, eller der kunne være flere skatte at finde.
Hvis man skal opdatere sådan en skattejagt til moderne tider, så er man nok nødt til at sørge for, at det er en sund skat, man finder, og så må der helst ikke være forhindringer eller andet, som børnene kan komme til skade på.
