Camping med afslapning og gode oplevelser

12 August 2019 Søren Black

editorial

Slap af og lad ungerne lege

Når ferien står for døren, og dine unger gerne vil ud at opleve en masse, så er landets campingpladser den velsignelse, du altid har drømt om. En af de gode pladser er Camping & Familiepark West, hvor der er alle de mange faciliteter, som en moderne børnefamilie kan ønske sig. Boldbaner, legepladser og en masse aktiviteter betyder, at dine børn sagtens kan passe sig selv, mens du slapper af i en havestol foran din campingvogn eller dit telt. Denne campingplads har også et stort vandland, hvor alle vandhunde kan more sig på den bedste måde. Pladsen ligger i udkanten af Ringkøbing, hvilket gør den helt ideel til at udforske den danske vestkyst.

Kunstudstillinger eller tysk besættelse

Den danske vestkyst er et sandt overflødighedshorn af spændende aktiviteter, der henvender sig til både børn og voksne. Har du en interesse i kunst, kan det anbefales at køre mod Herning, der har flere gode kunstmuseer at byde på. Her er det for eksempel muligt at opleve Carl Henning Pedersen og Sidsel Ramsons smukke udstilling af farvestrålende akvareller. I samme område findes også museet Heart (Herning Museum of Contemporary Art), hvor der hele tiden er skiftende kunstudstillinger i en meget høj kvalitet. Vil du gerne lære dine børn om dengang tyskerne besatte Danmark, så er museet Tirpitz, ved Varde, det helt oplagte sted at køre hen. Her går man rundt, og kan lytte sig frem til historier fra de dramatiske år, hvor Danmark blev styret fra Berlin.

De bedste vilkår for en ferie

Camping & Familiepark West ligger i naturskønne omgivelser tæt på Vesterhavet. Det giver selvfølgelig mange muligheder for en dukkert i det skønne hav. Men området er også velegnet til gode cykelture, hvor du med en god madkurv kan holde den perfekte picnic. Ved at vælge campingpladser i Vestjylland, får du og din familie de bedste vilkår for en pragtfuld ferie. Det vil de fleste børn nok foretrække frem for at sidde på bagsædet i flere dage for at komme frem til en destination i Sydeuropa.

More articles

05 December 2022

Hvad er tapas?