En genial tape med mange anvendelsesmuligheder
PTFE-tape er en type tape lavet af PTFE, som er lidt bedre kendt under navnet teflon. De fleste kender teflon fra teflon-panderne i køkkenet. Maden sidder ikke fast i dem, fordi de har en utroligt glat overflade. Det er en af fordelene ved teflon eller PTFE. En anden fordel er, at det er meget modstandsdygtigt over for ganske høje temperaturer.
PTFE-tape fås i mange kvaliteter, tykkelser og bredder. Det er vigtigt at være opmærksom på, om du får valgt både den rigtige kvalitet og den rigtige størrelse til formålet.
Vil du have flere detaljer om PTFE-tape, kan du læse mere her. Her kan du også læse om de forskellige typer PTFE-tape.
PTFE har mange formål
PTFE-tape er yderst egnet til varmeforsegling i forskellige forbindelser. Det varmeafvisende materiale egner sig godt til det formål. Skal du altså arbejde med svejsning og ophedede flader, så er det godt at have noget PTFE-tape liggende.
Desuden kan PTFE-tape eller teflon-tape bruges som en elektrisk isolator.
Et lidt overraskende formål med teflon-tape er gamernes formål. For dem er teflon-tape blevet interessant, fordi de har opdaget, at de kan sætte det på bunden af deres mus. Så glider den nemmere hen over musemåtten, og de oplever ikke så stor modstand.
Teflon bruges også andre steder
Udover til PTFE-tape eller teflon-tape og på stegepander bruges teflon efterhånden mange steder. Det er nemlig et materiale med flere gode egenskaber, der gør det egnet til en lang række formål.
Teflon bruges i gearkasser i biler, da det har en lav gnidningsmodstand. Også vinduesviskerne på biler glider bedre hen over vinduerne med lidt teflon. Derudover bruger man teflon til fx kageruller, så de glider let hen over dejen.
Teflon og dens gode egenskaber blev opdaget ved et tilfælde, men det var et heldigt tilfælde. Det gjorde nemlig, at vi i dag kan bygge gode biler, arbejde lidt nemmere i køkkenet og forlade os på en god varmeforsegling.