Reducer din alder med ansigtsyoga!

07 January 2021 Pia Nielsen

editorial

Alle kvinder ønsker sig en smuk og ungdommelig hud uden for mange rynker og med den eftertragtede glød. Ansigtsyoga kan klare den opgave – og med kun 10 minutters øvelser hver dag er du godt på vej…

Få en gratis ansigtsløftning!

Du behøver ikke at lægge dig under kniven for at få en ansigtsløftning. Ansigtsyoga opstrammer dine muskler i og omkring ansigtet på den rigtige måde og sørger samtidig for et bedre kredsløb. Det handler om teknik og om vedholdenhed. 

Hvad er teknikken bag ansigtsyoga?

Ansigtsyoga handler ligesom almindelig yoga om bevægelse og vejrtrækning. Du bevæger ansigtet i bestemte øvelser, mens du er opmærksom på din vejrtrækning. Typisk skal du gentage en serie øvelser et antal gange efter hinanden.

Du bruger også hænderne til at massere forskellige steder i ansigtet – dette fungerer dels som afslappende massage, dels som lymfedrænage. Masserende bevægelser i ansigtet styrker kredsløbet og er med til at give huden den eftertragtede glød. 

Hold fast i de gode vaner…

Hemmeligheden bag yoga for ansigtet er at gentagende øvelser giver et resultat efter ganske kort tid. Du kan med andre ord se forskel i dit ansigt, og har du først fået de 10 minutters øvelser ind i din daglige skønhedsrutine, så er de værd at holde fast i. 

Det gode ved ansigtsyoga er, at du ikke behøver at træne længe for at opnå den styrke, det normalt kræver for kroppen, når du skal lave yoga. Ansigtet mestrer allerede de øvelser, du skal lave, og med tiden føles det kun lettere og lettere at lave dem. 

Hvem dyrker yoga med ansigtet?

Både mænd og kvinder, unge og gamle og alle ind i mellem kan med fordel træne ansigtet med yoga. Det handler ikke kun om skønhed, men også om velvære. Selv med et brækket ben, en svag ældre krop eller en travl hverdag er det muligt at lave ansigtsyoga 10 minutter hver dag… så god fornøjelse med træningen!

More articles

05 December 2022

Hvad er tapas?