Måske nænner du ikke at skille dig af med personlige plakater

Du har nogle plakater derhjemme, som er blandt de flotteste plakater til dit hjem.

Nogle af dem har du måske fundet som en sjældenhed på en rejse, der således er dyr og i glas og ramme, mens en anden måske var en billig turistplakat fra lufthavnen, som du købte sammen med din udkårne, da I fandt sammen første gang.

Den plakat er således ikke dyr, men den betyder meget for jer begge.

Du ligger også inde med en plakat, som du fik, da du var ung, som du stadig bruger, fordi du har holdt den ved lige og hængt den op på skånsomme måder i hver bolig, du har befundet dig i, og din bedre halvdel accepterer, at den bliver hængt op, hvor alle kan se den.

Kompromiset var, at du skilte dig af med nogle ungdomsplakater af piger og bands.

Tiden er desværre bare kommet til, at de ikke kan bruges længere.

Den smertefulde proces

Årsagen kan være, at nu kommer der babyer ind i billedet, og med tiden bliver de lidt ældre og har ikke respekt eller forståelse for din plakat, så der kan hurtigt komme en bold flyvende eller noget mad i plakatens retning, som måske vil ødelægge den.

Du kan forsøge at sikre den på den flere måder, men du kan godt se, at der ikke er tale om et enkelt slag i den forbindelse, men en lang og udmattende krig.

Så kan du sætte den plakat op i dit herreværelse, men det er også lidt en skam, at du næsten skal gemme den plakat væk, hvor du ikke ser den hver dag – og så i fugtige omgivelser.

Måske er tiden bare moden til et paradigmeskift i dit liv, hvor der er mere fokus på at tage sig af ungerne, end at du skal bruge al din tid på at hænge dig i gamle minder.