Genskab dit smukke trægulv med en professionel gulvafslibning

Er dit sæbebehandlede trægulv gået hen og blevet grimt og flosset i overfladen? Så skyldes det sandsynligvis at du i en periode har udskudt den nødvendige pleje i form af gulvvask med sæbespåner.

Et trægulv, som har mistet sin beskyttelse på grund af mangelfuld vedligeholdelse, vil samtidig have mistet sine smuds og væske afvisende egenskaber. Dette betyder at gulvet vil suge spildte væsker og nedtrådt støv ind i de overfladiske fibre, hvor der vil dannes henholdsvis grimme skjolder og gråligt matte slidspor. Samtidig vil gulvets UV beskyttelse gå tabt, og gøre træværket mere sårbart over for det fænomen som kaldes solfalming. Især sæbebehandlede trægulve vil reagere på solens skarpe UV stråler, som vil gulne den før så pæne, hvide overflade.

Alle disse misfarvninger vil, sammen med ridser, skrammer og irriterende splinter, give trægulvet sit nussede og snuskede udseende og samtidig gøre det ubehageligt at betræde. Og i så tilfælde er det nødvendigt med en grundig gulvafslibning samt en ny efterbehandling med sæbe, hvis gulvet skal blive pænt igen.

Hvad kan jeg få ud af en gulvafslibning?

En professionelt udført gulvafslibning kan udrette underværker for et slidt trægulv, som er mærket af tidens tand. Selv om trægulvet virker affældigt og træt i sit udtryk, er de skønhedspletter, som forårsager det triste look, som oftest overfladiske af karakter. Hverken ridser, skrammer eller misfarvninger stikker dybere end et par millimeter – og det er netop denne mængde som fjernes af træværkets overflade ved en gulvafslibning.

En dygtig gulvmand vil hurtigt kunne bedømme skadernes omfang og dermed bestemme den præcise mængde overflade det er nødvendigt at fjerne for at opnå det smukkeste resultat. Derfor bør du altid vælge at lade en gulvmand udføre din gulvafslibning, hvis du ønsker et flot og skinnende gulv som du kan have glæde af i mange år. Læs mere på https://gulvkanonen.dk/